Thailand i krise: bureaukrati er for stort og ineffektivt!

Thailand i krise: bureaukrati er for stort og ineffektivt!

Hvordan er det thailandske bureaukrati? I en tid, hvor befolkningen tænker højt på reformer, kaster aktuelle rapporter lys over sagen. Thailand har over 3 millioner ansatte i den offentlige sektor, hvilket giver landet et forhold på 1:22 til befolkningen. Den offentlige sektors udgifter beløber sig til hele 820 milliarder baht, hele 42 % af det nationale budget, hvilket rejser spørgsmålet: Er dette stadig opdateret? Thai PBS viser, at mange borgere føler, at bureaukratiet er alt for stort og ineffektivt.

Oprindelsen til det thailandske bureaukrati kan spores tilbage til reformerne af kong Chulalongkorn (Rama V), som forsøgte at modernisere administrationen for at modvirke kolonimagternes indflydelse. Disse reformer skabte ministerier og en centraliseret administration, der koncentrerede magten i Bangkok. Efter den politiske omvæltning i 1932 spillede bureaukratiet en afgørende rolle for landets udvikling.

Vækst og udfordringer

Under general Sarit Thanarats æra oplevede bureaukratiet en betydelig vækst, hvilket var med til at understøtte nationale udviklingsplaner. Men i dag opstår spørgsmålene: Giver denne vækst stadig mening? Begyndelsen kan virke forgyldt, men det thailandske bureaukrati kommer i stigende grad under kritik. I 2025 var der over 450.000 ansøgere til embedseksamen, med alle stillinger besat. Ikke desto mindre må spørgsmålet om effektivitet stilles.

Et andet punkt er international sammenligning. For eksempel, mens 80 % af de offentligt ansatte i USA og Japan arbejder lokalt, er det i Thailand kun 20 %. Dette fører til centraliseret magt, som tilskynder til ineffektivitet og overlapning. Har du nogen idé om, hvad det betyder? Forvirring og derfor ineffektiv administration.

Søgen efter løsninger

Kritik af manglende ansvarlighed er ikke ny. Sager som det kollapsede hovedkvarter for Statsrevisionen afspejler dybere dårlig ledelse, som mange ser som korruption. Derudover har tidligere reformforsøg, såsom decentralisering og privatisering, mødt modstand. Et reformforsøg fra den nuværende regerings side har til formål at udvide bureaukratiet gennem lovændringer – men det ser mange med skepsis på. Der er helt klart et forsøg på at styrke statskontrollen frem for at indføre reelle reformer.

Så hvad er fremtiden for thailandsk bureaukrati? Opfordringer til decentralisering og en reduktion af administrativt overlap bliver stadig højere. En stabil politisk ramme og et reelt ønske om reformer kunne være nøglen til forandring, men er vi klar til det?

Endelig skal det bemærkes, at både nationale og internationale tendenser inden for bureaukratiske reformer har til formål at øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Thailand ville være klogt til at se nærmere på denne udvikling og ikke være bange for at tage modige skridt.