Thailands kamp mod plastikaffald: cirkulær økonomi i fare!
Thailand sigter mod at opnå en omfattende cirkulær økonomi for plast i 2030, men står over for infrastruktur- og informationsbarrierer.

Thailands kamp mod plastikaffald: cirkulær økonomi i fare!
Thailand har potentialet for et omfattende cirkulært økonomisystem, især inden for plastik. Men overgangen til en mere bæredygtig økonomi bliver alvorligt forsinket af en række udfordringer. Højt today.line.me De erklærede mål for 2030 er stadig 2-4 år forsinket. Der mangler klare økonomiske data og den nødvendige infrastruktur til forandring.
Et stort problem er misforståelsen af affaldshåndtering og genanvendelse. Den cirkulære økonomi er ofte reduceret til blot genbrug, hvilket fremmer strukturelle problemer. Tiltag til at reducere engangsplastik og en genanvendelsesprocent på 50-70 procent er et presserende behov for at nå målene inden 2030.
Rollen som udvidet producentansvar (EPR)
Udvidet producentansvar (EPR) fremhæves som en nøglemekanisme til at give incitamenter og håndhævelse i genbrugsprocessen. rkcmpd-eria.org fremhæver vigtigheden af, at alle interessenter - producenter, forbrugere, regering og civilsamfund - arbejder sammen for at støtte overgangen til en cirkulær økonomi.
Thailands affaldshåndtering er baseret på Enhancement and Conservation of National Environmental Quality Act af 1992, som indeholder forskellige love, der regulerer specifikke typer affald. Disse omfatter folkesundhedsloven, som tildeler ansvaret for kommunalt affald til kommunerne, og fabriksloven, som regulerer håndteringen af industriaffald.
Strategiske planer og handlingsplaner for plastaffald
Et vigtigt dokument, der sætter retningen, er Plastic Waste Management Roadmap 2018-2030. Dette dokument er opdelt i tre faser og sigter mod at opnå en 100 procent genanvendelsesgrad. Derudover spiller Bio-Cirkulær-Grøn Økonomi Handlingsplan fra 2021-2027 også en central rolle for plast som grundlag for omstillingen til en cirkulær økonomi.
Nylige implementeringer, såsom EPR-modellen, der i øjeblikket testes i Chonburi, viser fremskridt hen imod en systematisk løsning til at spore plastprodukter fra produktion til bortskaffelse. Ikke desto mindre er implementering af love for at reducere ikke-genanvendelige produkter en af de mest presserende udfordringer.
Forbrugerbevidsthed og adfærd er afgørende for disse ændringer. I Europa har pantsystemer allerede vist, hvordan incitamenter kan skabes. Men i Thailand er der stadig behov for informationskampagner for at opklare misforståelser og positivt påvirke forbrugernes adfærd.
Udfordringerne forbundet med plastaffald kræver en aktiv og samarbejdsorienteret tilgang. Kun gennem samspillet mellem produktion, forbrug og effektiv styring kan den ambitiøse vision om en omfattende cirkulær økonomi for plastik i Thailand blive til virkelighed.